Tænk bare lige, hvad vi kan opleve på en søndag som familie, også selvom de to ældste børn ikke var med ret meget af dagen, da de skulle bruge tiden på afleveringsopgaver på gymnasiet.
Sarah havde set, at der var et loppemarked på Godsbanen i Aarhus, og det blev fruen, og de to yngste enige om, at det ville vi gerne til og bagefter kunne vi så tage en tur på Aros, som ikke ligger langt fra Godsbanen.
På vejen derind fandt vi også ud af, at vi kunne lade vores elbil på en parkeringsplads ikke langt fra Aros, og da der samtidigt er gratis parkering søndag, så var det et perfekt sted at parkere, så vi også kunne få ladt bilen op mens vi søgte oplevelser.
Jeg skulle også have taget nogle billeder af Vibeke Lawaetsz kunstværk på Godsbanen, nu hvor vi alligevel var her, som jeg skal bruge til artiklen om “Our Hidden Rainbow” kunstprojektet, hvor hun er ved at lave det ottende kunstværk i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.
Vi var ikke de eneste, der havde fået ideen til at besøge loppemarkedet, men der var ikke så mange mennesker, at der ikke var til at være der. Det kostede 20 kroner for børn og voksne over 12, så da vi havde betalt dem, så kunne vi komme ind. Fruen og børnene gik ret hurtigt efter de mange nipsting og tøj, der blev solgt, mens jeg fandt vintage LP´er, som en hobbysamler havde til salg lige inden for døren, så der blev jeg stående det første stykke tid. Her fik jeg også en snak med sælgere, Kenneth, som havde mange, mange fine plader til salg.
Det første køb var Beatles “The White Album”, og på dagen gav han 25% rabat, så jeg måtte af med 300 kroner for pladen. Det trak i mig for at kigge efter mere, men jeg ville også gerne følges med familien, og se hvad de fandt af spændende sager.
Yngstedatteren havde allerede fundet det første, to nederdele til en formidabel pris af 60 kroner, det var ikke til at stå for, og derefter gik vi andre rundt og kiggede.
Der var mange ting fra min barndom og endnu ældre, lamper, sko, køkkenting, vaser og meget mere, samt nyere ting, som mange sælgere udbød. Det som trak allermest i den kvindelige del af familien, det var de mange smykker, som var til salg, men de købte ikke nogen.
Jeg fandt en billigere, men meget mindre eksklusiv pladehandler, så jeg fik fat i nogle LP´er til en billig penge, som jeg synes, at jeg manglede i samlingen.
Det var nu tid til en pause, og jeg skulle også have taget de billeder, som jeg var kommet for, og resten af familien kendte slet ikke den del af godsbanen, hvor der er restaurant og kunstudsmykning.
Efter lidt afslapning og fotografering, så var det tid til at se resten af lopperne, og jeg kom endnu engang forbi pladesamlingen, og fik nogle flere LP´er med hjem. Sælgeren var heldigvis til at snakke med, så jeg fik en god rabat, på de mange gamle og gode vinyler.
Fruen og yngstedatteren fik begge en muffin at spise på vejen til Aros, hvor vi denne gang kun skulle se underetagen af museet, da der lige nu er to udstillinger, som de gerne ville se.
Den ene er Hypernature af den islandske kunster, Shoplifter/Hrafnhildur Arnardóttir, der i et næsten psykedelisk rum, har hængt en hel del kunstigt hår i mange, mange farver op. Du kan læse mere om det her, og det er ganske fornøjeligt, at gå rundt i rummet og lytte til lydene og kigge på farverne i det kunstige hår.
Foto: Anders Godtfred-Rasmussen – domesticmanager.dk.
Hvad kunstneren vil med udstillingen, ja det synes jeg næsten, at du selv skal slå op på det store internet, og så kan jeg også kun tilføje, at du selv bør komme og se udstillingen. Når du nu alligevel er der, så kig ind ved siden af, hvor kinesiske Lu Yang udstiller sin “Digital Descending”, jeg må selv erkende, at det ikke lige er mig, men yngstemanden brugte en hel del tid på det, og han ville også gerne prøve det computerspil, så han selv kunne interagere med udstillingen, men det var meget populært.
Fruen sad og slappede af, mens vi andre kiggede på det digitale univers, og da jeg kom tilbage talte om om, hvad kunst egentlig gør ved os som mennesker. At det heller ikke er meningen, at vi skal forstå al kunst, men at vi tager det med os, som vi føler for. Ofte husker vi også de ting, som vi ikke kunne forstå, men nok efterfølgende prøver at forstå. Kunst er mange ting, heldigvis, der er billeder, som jeg er glad for, hvor naboen måske synes, at det er noget lort. Sådan er vi forskellige, og så længe vi prøver at tage stilling til, hvad vi ser, så kan jeg ikke forlange mere.
Det var nu tid til frokost og hjemtur, for vi skulle også opleve at Ældstesønnen skulle en tur i hallen og spille håndbold, og vi have lovet at komme og kigge med, men den historie og hvad der skete resten af søndagen, ja den må du få en anden gang. Hvad jeg kan sige er, at vi havde en god søndag, som endte med at vi gik meget tidligt i seng, for der var jo Oscars at se om natten. Forinden skulle der også lige ses Formel 1, nu hvor det går Kevin Magnussen ret godt, men igen, det skriver jeg om en anden gang,
