Sidder i Keflavik lufthavnen og venter på, at jeg kan sende min kuffert afsted på det nok ganske lange transportbånd, og hen til det sted, hvor kufferten skal vente på at blive hentet ud til det fly, der skal bringe mig fra Island til København i første omgang, og i anden omgang fra København til Aarhus senere på denne søndag i starten af september.
Jeg er stået alt, alt for tidligt op denne søndag morgen for at nå et fly klokken 10. Vækkeuret ringede klokken 04:20, hvorfor? Tænker du måske, men det var fordi, at jeg valgte at tage en taxi med andre ud til lufthavnen, og fordi jeg for første gang i mit liv skulle prøve at få momsretur for nogle ting og sager, jeg har købt på øen.
Derfor er det nu stadig pænt nedslående at se, at da jeg var færdig med det, jeg skulle i lufthavnen, så var der stadig to timer til, at jeg kunne komme af med min kuffert og gå til sikkerheds tjek.
Jeg sidder stadig og venter, og spiser lidt morgenmad. Vi skulle så tidligt afsted, at der stadig var to timer til, at der var morgenmad på hotellet, så det blev i stedet lidt skyr, juice og kager. Jeg er ikke kommet igennem det hele endnu, men jeg har også tre timer inden jeg skal flyve.
For flyve skal jeg, og jeg glæder mig faktisk til at komme hjem igen, selvom det har været nogle fantastiske døgn på Island. Sikke en ø. Jeg var spændt inden jeg kom hertil, for jeg har aldrig været her før, men øen har ikke fejlet på nogen måde. Det har været spændende at se, hvordan islændingene lever i byen og på landet, selvom vi kun har været ude på en lille del af øen. Hovedstaden, Reykjavik, er faktisk minder end Aarhus, så det har været en fornøjelse at kunne gå rundt i byen, når vi havde fri, men også den sidste dag, da jeg legede turist.
33,4 km blev det til, seks museer, Olafur Eliassons Marshall House og Hallgrimsskirken, som jeg alle vil skrive mere om i senere indlæg, men oplevelserne skal lige falde på plads, selvom jeg bringer enkelte billeder her allerede.
Island ligner Danmark, hvis du lige ser bort fra naturen, og kun kigger på Reykjavik, det hele er bare i en mindre størrelse. Mange af butikkerne er de samme, shopping centre ligner hinanden, og så er der restauranter over det hele i hovedstaden. Dog kan det mærkes, at de ikke er lige så langt fremme i skoen, som i Danmark, for service er ofte en by i Rusland. Jeg talte med en professor fra Islands universitet, som, blandt andet, arbejder med Turisme, og han fortalte, at turisme industrien faktisk først blev startet for alvor for 10 år siden, og det kom bag på landet, at turismen ville stige så eksplosivt, også lige efter krisen, hvor landet var ved at gå bankerot.
Selvom det stadig er coronatid, så er der turister her, jeg har set mange amerikanere, tyskere, svenskere, danskere og andre folkefærd, og så er jeg stødt ind i et par fodboldlandshold, der er her og har været her for at spille mod det islandske landhold i herrefodbold. Både det rumænske og det nord makedonske har boet på samme hotel, som jeg og den gruppe, jeg er rejst sammen med.
Hvad har så gjort størst indtryk på turen, hvis jeg ser bort fra indholdet af det kursus, jeg har været på, det må helt klart være naturen. Den er fantastisk, helt fantastisk, og jeg har taget rigtigt, rigtigt mange billeder herfra. Jeg besluttede ikke at tage mit ´rigtige´ kamera med herop, og det var nok en fejl, men jeg har taget fine billeder med de alternativer, som jeg har haft med, og når alle 700 billeder er kigget igennem, så kommer der nok også et eller femten her på siden…
Der er ingen tvivl om, at jeg kommer til Island igen, og jeg vil gerne have familien med, de skal opleve denne fantastiske ø, og nu har jeg heldigvis også fået nye venner her, som kan kontaktes inden, så de også kan hjælpe lidt med til at finde de bedste steder at bo, se og opleve. Jeg har bevidst valgt ikke at besøge den Blå Lagune eller Sky Lagoon, for det første fordi det koster det hvide ud af øjnene, men også fordi, jeg gerne vil dele oplevelserne med de, som står mig nær.
Jeg har oplevet så mange ting i mit liv, specielt når jeg har været ude og rejse, men meget af det har været oplevelser, som jeg selv har fået, og ikke haft nogen at dele med. Det er jeg faktisk lidt træt af, så vil jeg hellere opleve det med familien, så vi har noget fælles at kunne se tilbage på og mindes efter vi har været der.
Jeg har også fået andre nye venner gennem det kursus jeg har været på, så nu kender jeg journalister i alle de nordiske lande, og det har givet et uvurderligt netværk, som kan bruges, hvis jeg skulle besøge Norge, Sverige, Finland og Island, og samtidigt gælder det selvfølgelig den anden vej, at jeg stiller mig til rådighed, hvis de skulle komme til Aarhus området.
Kurset jeg har været på, er en del af et tre ugers kursus i tre lande, men pga. corona er Islands delen og Bruxelles delen blevet flyttet fra efterår 2020 til efterår 2021, så det er ved at blive et langstrakt kursus. På Island har det handlet om Island i det nordiske samarbejde, island i det internationale samarbejde, og hvordan Island er som land. Det skulle egentligt have handlet om klima, men det har vi ikke hørt meget om, men heldigvis eksisterer nettet, så meget information kan selv findes, og vi har fået nogle gode kilder til historier, der kan skrives om og fra Island. Til mit eget medie, Søften Nyt, der har jeg ikke planlagt noget endnu, for der er ikke rigtigt noget, jeg lige kan koble på området, andet end en islandsk familie, jeg kender i Foldby, men den historie venter jeg lidt med endnu.
Men nu går turen hjem efter oplevelser, som jeg altid vil huske, og en ø jeg gerne vil tilbage til igen.