Hjemme i Søften, der kan jeg sidde på vores veranda på øverste etage og se rigtigt langt ud over hustagene, træerne og markerne fra Søften og ud mod kirken i Haldum, lige midt for er Norring og jeg kan endda se de vindmøller, der befinder sig på Foldby mark. Det er en hel fantastisk udsigt, som naturen giver mig, når jeg sidder og beskuer terrænet.
Lige nu sidder jeg i en bus på Island. Vi er kørt fra Reykjavik i morges, og kørt lidt nordpå. Island er en meget stor ø, og vi skal kun besøge en lille del af den. Vores hotel i Reykjavik var ikke langt fra vandet, og det er altid en fornøjelse at se, selv i gråvejr, som det har været hele tiden i de her dage på Island.
I bussen i morges, da vi kørte fra hovedstaden, da kunne vi se det store bjerge, hvor skyerne havde lagt sig som en dyne om cirka halvvejs nede af fjeldet. Det ser fantastisk ud. Naturen er så meget anderledes her, og da vi hørte om landbrug på Island nogle timer senere, da var det også en helt anden fortælling, end hvad jeg kender fra Danmark.
Her på Island lever du i naturen, og prøver at indrette dig så godt som du kan, for her er det naturen, der mere eller mindre bestemmer, hvad du kan og skal. Der er veje, der ikke køres på, når det bliver efterår, fordi det eller bliver for farligt, at være på vejene.
Det kender vi ikke fra Danmark, det er ikke ret ofte, at naturen bliver farlig for os. Vi bruger naturen, vi udnytter den for mad, og vi bestemmer, hvor naturen skal være.
Her på Island er det naturen, der bestemmer, men heldigvis udnytter islændingene også naturen. Det er muligt, at dyrke grøntsager, men mest i drivhuse, men mange af dem er varmet op, da der er varme kilder mange steder på øen.
Elektriciteten er der masser af, men den er dyr at transportere rundt, og fra de varme kilder, der kan øens befolkning få alt den varme, de vil have. Helt gratis, det er bare at samle den op, som de også gør.
Jeg har været her i tre dage nu, og jeg er helt vildt med det, jeg ser og oplever. Jeg skal helt sikkert tilbage igen. Jeg har brugt lang tid på, bare at sidde og kigge ud af busvinduet, og se landet ændre sig, bjergene forsvinde, komme igen. Floderne strømme og damp komme op fra de varme kilder. Jeg har ikke set ret mange træer, for dem har de ikke mange af, men jeg har set mange får, heste og køer.
Selvfølgelig er det sådan, at når man bor i det, så vender du dig til det, derfor er udsigten nok ikke længere fænomenal for en islænding, der ser det hver dag, men jeg vil nu nyde det de næste fire dage, indtil jeg skal hjem til min egen udsigt, som jeg har vænnet mig til, men som betyder, at når jeg ser den, så er jeg hjemme i Søften ved familien.
