Der var en tid, dengang jeg gik på gymnasiet og senere på handelsskole, hvor der blev gået rimeligt meget i byen. Både på diskoteker, bodegaer og til private fester. Det krævede dog altid noget kørsel, når jeg skulle frem og tilbage.
Ofte kunne bussen tages, når jeg skulle afsted til en fest, men det var mere, når jeg og kammeraterne skulle hjem igen, at vi havde brug for hjælp. Vi kunne selvfølgelig altid tage en taxi, men pengene var ofte små efter en bytur, og hvad gjorde vi så.
Jeg var i den heldige situation, at mine forældre altid stod klar til at hente, hvis de altså havde tid, og ikke skulle noget andet. Jeg kan ikke tælle de gange, hvor jeg (og ofte nogle kammerater) er blevet hentet i Aarhus, Randers, Hadsten, Hammel eller hvor vi nu ellers var en tur i byen og hygge os.
Ofte var det også lige meget, hvilket tidspunkt, jeg kunne ringe på, mine forældre kom kørende, og jeg blev hentet.
Det var jeg meget taknemmelig for, og nok også mere, end hvad jeg nogensinde har givet udtryk for overfor dem.
I dag er det sådan, at vi kun bor små 300 meter fra hinanden, vi kan faktisk se til hinanden huse, på de tidspunkter af året, hvor der ikke er blade på træerne, så der er ikke langt mellem os.
Derfor er jeg også glad for, når jeg kan hjælpe dem, med at blive hentet, som jeg gjorde en torsdag aften. De havde været en tur i Musikhuset i Aarhus og bruge en af de gaver, de fik til deres guldbryllup, og det var først færdigt lidt inden klokken 23:00. Det er ikke fedt og stå og vente på bussen i slutningen af august, mens det regner, og derfor hentede jeg dem.
Det gør jeg gerne, og jeg har gjort det oftere og oftere de senere år, for vi er gode til at hjælpe hinanden i familien, og jeg er da også blevet hentet af min far inden for de sidste år, når jeg har haft brug for det.
Nu er jeg blevet så gammel, at min egne børn har brug for at blive hentet, og den her aften, hvor jeg først hentede mine forældre lidt i 23, der skulle jeg så også hente Ældstesønnen lidt over midnat. Jeg var vågen, efter at have hentet mine forældre i Aarhus, så det var ikke noget problem.
Knægten havde været til fest, dog uden at få noget alkohol, da han skulle i skole og til idrætsdag fredag (fredag morgen var han glad for, at han ikke havde drukket alkohol torsdag aften), og han skrev og sagde, at han gerne ville hentes, og om vi kunne have nogen med.
Selvfølgelig tager jeg gerne nogen med, af mine børns venner, så er jeg også sikker på, at de kommer ordentligt hjem, og en ekstra køretur på 10 minutter gør ingen forskel for mig.
Det blev også ret sjovt på vejen hjem, for de tre, der skulle have et lift, de havde alle fået godt til ganen, og var i virkeligt overrislet humør (to snakkede meget, den sidste var bare eftertænksom).
Snakken kom hurtigt til at gå på, hvilken by, der var vigtigst, Søften eller Hinnerup, og det var spøjst at følge. En dreng var virkelig Rasmus modsat, og han fik pigen til at reagere mere og mere, og pludselig blev de bare enige om ikke at kunne blive enige, og så drejede snakken sig over på noget andet.
Det var også lidt sjovt at høre, at de prøvede at forklare mig, hvor de skulle køres hen, men de ved ikke, at jeg er barnefødt i området, og kender det mere eller mindre som min egen bukselomme (specielt efter at jeg begyndte at løbe for 12 år siden…), men hjem kom de, og jeg har også en historie, jeg gerne vil fortælle omkring det, men det bliver en anden gang.
Vi kom alle godt hjem, og dagen efter talte jeg med Ældstesønnen omkring skoledagen, og som før skrevet, så var han kun træt, og havde ingen tømmermænd…men det var der mange andre der havde…også nogle af dem, jeg havde kørt hjem…