Hvor kommer du fra? Er det fra Aabenraa, Vrå, Øster Højst eller er du fra Damaskus i Syrien? Må jeg spørge om, hvor du kommer fra?
Hvis du er født og opvokset i Danmark og har et dansk klingende navn, så kan jeg ofte høre, hvor fra i landet du kommer fra. Om du er sønderjyde, og er glad for at sige mojn, når du siger goddag/farvel, om du kommer fra Randers og siger “ikke” i næsten hver sætning, eller den specielle dialekt fra Nordsjælland, eller den mere drævende fra Næstved og omegn.
Selvom sproget er det samme, så er der mange dialektforskelle over hele landet, og det er med til at bestemme, hvor vi kommer fra, hvis vi ikke taler vores egen version af rigsdansk.
Jeg har et danskklingende navn, så det er ret nemt for andre i Danmark at vide, at jeg kommer fra Danmark. Hvordan er det så, hvis du ikke har et danskklingende navn (ja, det er stadig sådan, at Rasmussen, Jensen, Pedersen og Frederiksen lyder mere som om du kommer fra Danmark, selvom du har et udenlandsk klingende navn, og har boet her i 30 år, men det kommer nok til at tage et par generationer inden det bliver lavet om, desværre.)?
Hvis du fx hedder Mahmoud, Sandy, Mohammed, Carlos eller Tarek (læg mærke til, at jeg bruger fornavne her, det er simpelthen fordi, at jeg ikke er god til udenlandske efternavne), så er du vel stadig ligeså dansk som mig, hvis du er født og opvokset i Danmark.
I min bog er du, vi er alle danske, hvis vi har valgt at bo i Danmark (og udenfor landet, hvis du har et dansk pas) og vi prøver alle at indordne os under de normer og regler, der findes her, og som heldigvis også udvikles henover årene (men det er en anden snak, den gemmer vi til en anden dag).
Jeg har dog læst om flere, som bliver irreterede over at blive spurgt om, hvor de er fra. Jeg har tænkt lidt over det, og jeg kan godt forstå det. Jeg er dog vant til fra mine utroligt mange rejser, at blive spurgt om, hvor jeg kommer fra, og så synes jeg det er oplagt, at jeg har spurgt til det samme, når jeg har mødt nye mennesker.
Jeg forstår dog godt, at nogle kan blive meget trætte af det evindelige spørgsmål, så jeg prøvede en ny variant, da jeg mødte en fodboldtræner til min yngste søns træning på AGF´s anlæg – Fredensvang – jeg spurgte, hvor hans forældre kom fra, for jeg kunne godt se, at han nok var født i Danmark (han var 28 år viste det sig) Om det er værre eller bedre end slet ikke at spørge, det ved jeg faktisk ikke.
Jeg har dog tænkt lidt mere om det, og næste gang spørger jeg slet ikke, for det kan personen fortælle mig af sig selv, hvis vedkommende har lyst til det. For hvorfor skal, hvor vi kommer fra, definere, hvem vi er og hvorfor vi er.
Det skal det vel heller ikke, for vi er alle, hvem vi er og vi skal hver leve vores eget liv, lige meget hvordan vi ser ud, hvor vi kommer fra.
