Det er ikke ofte jeg sejler, jeg ejer ikke en sejlbåd, og det er ikke sket mere end en håndfuld gange, at jeg har sejlet med et. Oftest, når jeg sejler, så har det været med en færge, og efter alle de broer, der er bygget i Danmark, så er der heller ikke mange af dem tilbage…eller mere korrekt, der er stadig mange færger i Danmark, jeg sejler bare ikke med dem så tit…men derfor kan jeg godt lide et flot skiv alligevel, og det må jeg sige, at Dannebrog er.
Jeg gik forbi skibet på mellemfingeren på Aarhus Havn tidligere i denne uge. Jeg havde faktisk min drone med, men da Dannebrog er militær ejendom, så skal jeg være 300 meter fra skibet, for at tage billeder af det fra oven, og det var alligevel lidt for langt væk, synes jeg, jeg har ikke en Zoom drone endnu.
Men det at komme helt tæt på, også selvom jeg ikke kan komme ombord, det er alligevel flot. Der står en vagt med en sabel eller kårde eller hvad det nu er (ja, her må gerne grines og korrekses, jeg har ikke spurgt mig for, hvad det er personen står med, og det selvom jeg er medlem af en marineforening), og i bagenden tror jeg at officererne ombord holdt et vil, der var mindst en af dem, der fik en øl, så de var nok ikke lige på vagt eller havde noget vigtigt, at de skulle.
Dronningen er vel på Marselisborg, kan jeg forestille mig, og jeg ved ikke, hvor længe hun er her i denne omgang, men jeg har hørt rygter om indtil den 28. august. Jeg skal ikke stalke hende, og jeg har mødt hende de gange, som jeg har haft behov for, men derfor er Dannebrog nu alligevel et flot skib, og det sker meget meget sjældent, at jeg kommer så tæt på et splitflag.
Om skibet er ved at være for gammelt, og at maskinen ombord står foran en udskiftning, ja det kan jeg ikke udtale mig om, jeg har også kun fulgt diskussionen på sociale medier meget lidt, og jeg har aldrig selv været ved Marinen, så jeg har ikke haft mulighed for at være ombord…det er jeg egentlig heller ikke interesseret i, jeg synes bare, at det er flot og dejligt at der er nogen, der passer godt på det, og at den kongelige familie kan se behovet og gerne bruger det…selvom de ikke sejler til Færøerne eller, hvor det nu skal på sommertogt (det kom ikke afsted til Færøerne i år på grund af maskinproblemer).
Det var alt for i dag, nyd de enkelte billeder, selvom de kunne være taget bedre…men det er nu stadig et flot skiv…