“700 hajer”, tænkte jeg, da jeg så overskriften på udsendelsen på dr.dk, “Det er godt nok mange…”. Jeg har altid været fascineret af den verden, der ligger under vandet.
Det stammer nok tilbage fra barndommen, da jeg så udsendelser på vores dengang eneste kanal, DR, om Jacques Cousteau og hans fortællinger fra alle de dyk han lavede.
Jacques-Yves Cousteau, der var hans fulde navn, var opdagelsesrejsende, og vi, der sad bag skærmen hjemme i stuerne, var så heldige at komme med på rejserne.
Jeg er ikke sikker på, at hvis jeg så de samme programmer igen, at jeg ville have den samme begejstring for det, vores øjne og hjerner har vænnet os til lidt mere af alting de seneste mange år. Vandet drager mig dog stadig, og alt det liv, der foregår i havene og søerne.
Derfor kiggede jeg også en ekstra gang, da jeg så, at udsendelsen hed “Døden i dybet – 700 hajer på jagt“. Den originale titel på fransk “700 requins dans la nuit” på dansk “700 hajer om natten” er knap så blodig, og giver egentlig meget mere mening.
For udsendelsen om hajerne handler ikke om at de slår ihjel, men at hajerne søger et helt specifikt sted hen for at have adgang til mad, og rigtigt meget af den. Derfor er den danske titel meget misvisende, og jeg tror, den bliver brugt, for at få seerne interesseret, for det som bliver portrætteret dernede af forskerne, det er hajer, der svømmer for at leve.
De her mange hajer søger til et et atol ved Tahiti, stedet hedder Fakarava, og er meget langt ude i Stillehavet. Billederne fra stedet viser bounty land, hvor der ikke er andet end lidt sand, nogle planter og vand så langt øjet rækker. Vi er virkeligt langt væk fra altid, og på land ser alt fredeligt ud, det er her under vandet, at en stor del af historien i dokumentaren foregår, for vi er mere under vand end over i den 53 minutter lange dokumentar.
Foto: Screenshot fra dokumentarfilmen.
I bund og grund handler historien om de her utroligt mange hajer, der samler sig i en slugt under vandet ved atollen. Her venter de på, at helt utroligt mange havaborrer skal komme og gyde når månen står helt præcist på himlen, og når der er rigtigt meget føde på et sted, så flokkes hajerne om det.
Indtil den dag kommer i udsendelsen, der følger vi dykkere og forskere, som udforsker slugten med alle hajerne. De dykker primært om natten, og er blandt hajerne det meste af tiden. De finder ud af, at hajerne ikke er farlige for dem, og de begynder at eksperimentere.
Foto: Screenshot fra filmen.
Fx udstyrer de 40 af hajerne med en sender, så hajerne kan blive fulgt under vandet, i en speciel zone som forskerne har oprettet i slugten, og vi lærer også om, hvordan hajerne bliver hypnotiseret, på en meget mere simpel måde, end jeg kendte til.
Flotte billeder
Der er virkeligt gjort meget ud af billedsiden. Droner er brugt over og under vand, og der er lagt mange timer i at få klippet dokumentaren sammen, så seeren på intet tidspunkt keder sig.
De her mennesker befinder sig i dette område, og vi lever med dem og deres projekt igennem de 50 dage, som de befinder sig på stedet, både over og under vand.
Det er ganske imponerende, også at se, hvordan hajerne faktisk arbejder sammen, men ikke deler føden blandt sig, ikke som ulvene, der arbejder sammen på samme måde, men deler byttet mellem sig bagefter (eksempel taget fra dokumentaren).
Så hvis du har 53 minutter tilovers i dit liv, og du synes at livet i havet er spændende, så find dokumentaren på DR’s hjemmeside, den er helt klart seværdig.
