Tænker du ind i mellem over, hvad du har taget med fra dine børne og ungdomsår? Altså ikke den direkte påvirkning og opdragelse fra dine forældre og omgivelserne, men mere over, hvad du hørte af musik og hvilken litteratur du læste eller fik læst op?
Indimellem kommer jeg til at tænke på det, specielt når jeg læser godnathistorier for Yngstemanden og fruen herhjemme. Nogle af historierne er fra min barndom, og jeg husker den fra skolen eller når min mor læste dem op for min søster og jeg.
Det er gode minder, og minder som jeg så på samme måde vil give videre til mine børn.
Lige nu læser vi “Otto er er næsehorn”, vi læser cirka et kapitel hver dag i hverdagene. Vi er kommet halvvejs i bogen.
Det er en fornøjelse at drage ind i Ole Lund Kirkegaards dejlige hverdags univers, som så alligevel slet ikke ligner, noget som du og jeg kender fra vores hverdag.
Selvfølgelig kan vi relatere til det, som at have en bedste ven, da vi var børn og unge (og forhåbentligt stadigvæk…).
Du husker vel også, det med hende pigen (eller drengen), som du var lidt forelsket i, og som synes, at du var lidt skør. Nok mest fordi du kunne finde på at lave skøre ting, når du var sammen med ham/hende.
Alt det er også med i Ole Lund Kirkegaards bøger, og også i “Otto er et Næsehorn”.
Men fortællingen har også så meget andet, som ikke ligner noget fra det, du kender.
Person karakteristikken af de voksne, er selvfølgeligt meget grovskåren og karakteristisk, og du skal huske på, at ordene er skrevet i en tid, der ligger langt fra vores dagligdag i 2021. Dengang i 70’erne gik det hele ikke så stærkt, og det var i orden at lave figurer i et fantasi univers, som måske ikke var gået i dag. Slet ikke tegningerne, eller hvordan personerne blev beskrevet.
Det er dog stadig skægt, også uden at vi griner af personerne, vi griner med dem, og de tørre vittigheder.
Fx da Hr. Løwe ringer til zoologisk have og prøver at sælge et gult næsehorn. Det er en kostelig samtale, som Hr. Løwe har, og endnu engang i historien, der bliver han afvist.
Vi er nået halvvejs igennem bogen, og vi prøver at nå et kapitel de fleste dage. Min tilhører nyder at høre mig læse op, og fruen minder mig ofte om, at vi skiftede til at læse op for hinanden, dengang vi ikke havde børn, og vi l i sengen om aftenen.
Det er gode minder, men det giver også gode minder at læse godnathistorier op for mine børn. De tre ældste klarer det selv nu, men Yngstemanden er heldigvis glad for det endnu, og det håber jeg, at han bliver ved med.
Jeg kan godt lide det, både at læse op for andre, men også at læse for mig selv. Det er en stor nydelse og adspredelse, som jeg giver mig selv, og jeg tager gerne bøger op igen, som jeg har læst flere gange. For der er altid noget nyt at hente, selvom ordenen er de samme, men jeg kan mærke, at jo ældre jeg bliver, jo mere får jeg med fra de tekster, jeg læser.
