Snehvide Michael Connelly - domesticmanager.dk

Indrømmet, selvom jeg er ret vild med Tv-serien Bosch, så havde jeg ikke læst ret meget baggrund omkring bogserien bag Tv-serien, inden jeg fandt Michael Connelys bøger frem.

Indtil videre har jeg læst to af dem, Nattens Konger, som jeg tidligere har anmeldt her på siden, og nu kom jeg så til en anden bog i serien.

Snehvide hedder den, og den er cirka 10 år nyere end Nattens Konger.

Så du kan nok regne ud, at jeg ikke har taget bøgerne fra en ende af, men istedet læser dem, alt efter hvilken jeg kan få fat i.

Jeg fik åbnet bogen, og til min store overraskelse, så er Bosch i gang med at opklare et mord på en dansk journalist, Anneke Jespersen, der arbejdede som freelance journalist og fotograf for Berlingske i København.

Mordet er sket 20 år før bogens hverdag, som udspiller sig i LA og Californien i 2012.

I 1992 var der optøjer og uroligheder i LA, da Rodney King var blevet overfaldet af fire betjente. Heldigvis for King blev overfaldet filmet, men betjentene blev frikendt, og gjorde den sorte befolkning vrede i LA. Hvilket førte til uro og optøjer i byen.

Det er her Bosch kommer ind, på daværende tidspunkt er hans makker og ham i gang med at opklare de sager, som sker under urolighederne.

De bliver kaldt ud til et lig fundet i en sort bydel, men de har ikke mere end 20 minutter til at opsamle beviser, inden de skal videre til næste sag.

På grund af urolighederne, der bliver de hjulpet af Nationalgarden, så de ikke bliver overfaldet, men 20 minutter efter ankomsten, så er de væk igen, og sagen er i mange år væk fra Boschs bord.

Lidt om karakteren Harry Bosch

Indtil han får sagen i hånden 20 år efter, hvor denne historie om Bosch og hans kvaler som kriminalbetjent i LA finder sted.

Ligesom i Tv-serien, så er Bosch i bogen en skæv personlighed, der har det med at lægge sig ud med andre, og ikke stole på autoriteter.

Samtidigt følger vi hans liv med datteren Madeline, som nu er en stor pige. Sidst jeg mødte Madeline i Nattens Konger, der blev hun introduceret til ham i slutningen af bogen.

Hans ekskone havde aldrig fortalt ham, at han havde en datter.

Men nu bor Madeline ved ham, og bogen giver sig også tid til at fokusere på deres indbyrdes forhold, og hvordan Bosch reagerer på datteren, og prøver at hjælpe hende, selvom hun ikke er en lille pige længere, samtidigt med, at Bosch fortæller om hans kæreste, om han øjensynligt ikke bruger alverden tid på.

Dette giver et yderligere lag til fortællingen om Bosch, sammen med informationerne om hans musik smag.

Bosch lytter til meget jazz, og specielt Art Pepper bruges der meget tid på i denne bog, og i den anden af Michael Connellys bøger, jeg har læst om Harry Bosch, eller rettere – Hieronymus Bosch – som Harrys navn reelt er – han er opkaldt efter den nederlandske kunster, hvis navn lyder det samme.

Tilbage til krimien
Bosch har problemer på arbejdet, hans nærmeste forsatte har et horn i siden på ham, og Bosch føler, at han bliver prøvet at blive skubbet ud af politistyrken. Det sker dog ikke, men der bliver klaget over ham, uden dog at Bosch ved, hvor klagen kommer fra.

Bosch regner med, at sagen er ligetil. Anneke Jespersen er taget til LA under urolighederne, for at berette fra dem som journalist. Hun har været i et skidt nabokvarter, og er blevet myrdet af en af de lokale.

Nu mener han bare, at han skal opklare sagen på det, selvom der er gået 20 år, og der næsten ingen spor er. Noget af det eneste er et underligt telefonopkald, en kugle fra en ni millimeter pistol, og en enkelt afhøring han selv har lavet i San Quentin fængslet.

Bosch har til en start meget svært ved at se, hvordan det skal gå, og da der samtidigt er indblanding fra politichefen, fordi det er en hvid kvinde, som han efterforsker drabet på, og ikke en af de mange sorte, der blive slået ihjel under urolighederne i 1992.

Så oddsene er faktisk mod Harry Bosch, men han er heldigvis fortrøstningsfuld, og tager sagen op, selv med al den modstand han møder.

Hvordan det hele ender, det skal jeg ikke afsløre her. Jeg følte mig fortrinligt underholdt gennem hele bogen, og jeg skal da snart igen åbne en af Michael Connellys, så jeg endnu engang kan drage ind i Harry Boschs univers.

Jeg kan da afsløre at den første irakkrig har en stor del af gøre med historien, når først Bosch kommer i gang, sammen med en Beretta ni milimeter, resten må du selv læse dig til.

Der er selvfølgelig et par ting i bogen, der måske ikke helt holder, men det er ikke, så jeg ikke ville læse bogen færdig, slet ikke, universet er meget spændende og udviklende, også selvom jeg ikke er startet ved bog nummer et, som jeg måske burde.

Snehvide af Michael Connelly får heltklart en Tommel Op fra mig, læs den, hvis du kan lide en god krimi.

Skriv et svar

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.