Skiskydning er den fedeste sport - domesticmanager.dk - Foto: Anders Godtfred-Rasmussen.

Sådan er det også hjemme hos os, og de fleste i familien vil også gerne set det. Vi har set ishockey, speed skating, curling, slalom, langrend osv.

Der er dog en sportsgren, som jeg altid vender tilbage til og se, når det er muligt (det er det desværre ikke så tit), det er skiskydning. Jeg synes, at det er den sejeste sportsgren i verden.

Hvorfor? Tænker du monstro?

Det er fordi, at du skal være i usandsynlig god form, for at kunne storme rundt
den bane eller løjpe, som er lavet til konkurrencen. Du ska løbe afsted på ski, og det skal gå så stærkt som muligt, og samtidigt skal du op til flere gange standse op. Få styr på din vejrtrækning, og skyde fem gange mod et mål 50 meter væk.

Du skal enten stå op eller ligge ned, og hvis du ikke rammer på et eller flere skud, så får du en straf. Straffen er at du skal runde en fastsat bane på 150 meter, alt efter hvor mange missere du har haft og først derefter må du ud på den rigtige bane igen.

Den her sport er ikke for alle. Den kræver smidighed, styrke, koncentrationsevne, og så en rigtig god evne til at få styr på sit åndedræt, når det gælder. Hvis du ikke har styr på åndedrættet, når det gælder, så kan du ikke ramme målskiven, og så ryger du altså ned af ranglisten.

I en af konkurrencerne til vinter OL, som jeg så den anden dag, der var det en russer og en normand, der kæmpede næsten side om side, for at vinde. Normanden skød perfekt de første 19 gange, men missede det tyvende skud…det betød en strafrunde, og faktisk også at han ikke vandt konkurrencen…det skal lige siges, at jeg ikke fik set hele konkurrencen færdig, det sidste jeg så var, en franskmand der førte det hele, da jeg slukkede (Yngstemanden var kommet hjem, og jeg skulle lave eftermiddagsmad til ham).

Igen, der skal ikke meget til for at misse et skud, og det kan være fatalt, hvis du ikke rammer. Ikke at en anden bliver ramt, men for dine chancer i konkurrencen.

Jeg synes at skiskydning er den fedeste sport, hvad med dig, hvad nyder du at se at sport på TV?

Skriv et svar

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.