Vi er nu også begyndt på Ringenes Herre filmene, som vi ser sideløbende med, at Hobitten bliver læst. Da jeg viste ham først Hobitten og derefter Ringenes Herre bøgerne, så kunne han ikke forstå, at der både kunne laves tre film over den forholdsvis korte bog, Hobitten, og så kun tre film over Ringenes Herre, som er en noget tykkere sag.
Han glemte det dog hurtigt igen og synes egentligt bare, at det er spændende at vi læser den sammen, når han skal sove. Det bliver ikke til mere end 10 sider ad gangen, for så sover han, og vi skal ofte gå et par sider tilbage, så han kan huske, hvad vi var kommet til aftenen efter.
Det gør ikke noget for mig, for det er rigtigt, rigtigt mange år siden, at jeg selv har læst Hobitten, og jeg er ikke engang sikker på, at jeg nogensinde er kommet helt igennem den, jeg kan faktisk ikke huske det.
Ringenes Herre i folkeskolen
Første gang, at jeg erindrer at have hørt om Ringenes Herre, da var da min dansklærer i de yngste år i Folkeskolen læste op for os i den. Det lød vildt spændende, synes jeg dengang, og jeg kan huske at jeg var i biografen og se en tegnefilm (den er fra 1978 og kan findes på IMDB her), som jeg ikke var særligt begejstret for.
Senere hen købte jeg bøgerne, om det har været omkring at Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herrer i starten af årtusindet, det husker jeg ikke lige nu, men begge bøger har i mange år stået i bogreolen, og de er begge taget frem indimellem for at blive kigget og smålæst i af store og små øjne hjemme hos os.
I disse tider, er de så fundet frem igen, og vi bruger nu først Hobitten til godnatlæsning, og lur mig om vi ikke også tager Ringenes Herre op, når Hobitten er læst. Det tror jeg, og det håber jeg, fordi Yngstemanden er ret vild med at få læst op for ham, og nu hvor hans egen læselyst bliver større og større, jo bedre han bliver til at læse, så hjælper det også på ham. Han prøver at følge med, når jeg læser, selvom han egentlig bare skal ligge på puden og følge med.
Det er dejligt, at han nyder oplæsning, og at han får litteraturen ind gennem ørerne, jeg håber, at det kan hjælpe til at han selv finder samme glæde, som Fruen og jeg har i litteraturen, og som vores yngste datter også er glad for.
Jeg vil aldrig tvinge nogen til at læse en bog, men opfordre dig og alle andre, der læser disse ord om at tænke på en god bog, som du har læst, eller en bog som du gerne vil læse. Køb den eller lån den…bare få den læst eller lyttet til, du kommer ikke til at fortryde det.
Ligesom Yngstemanden slet ikke fortryder, eller rettere er rigtigt glad for at få læst op hver aften inden han skal sove.
