Du må endelig ikke tro, at jeg ser med milde øjne på udledningen. Jeg er klar over, at hvis vi fortsætter med det samme spir, så bliver der ikke meget jord tilbage, der er værd at leve på for mine børnebørn og deres efterkommere.
Det var nu egentlig heller ikke det, som det her indlæg skulle handle om, det skulle mere være om Benny Engelbrechts hurtige exit som Transportminister. Det kom lige pludselig, og ret kort tid inden, at han ville have fået et flertal i mod sig i Folketinget.
Hvad har han så gjort, tænker du? Jeg ved ikke, om det er ham personligt, der har gjort det, men nogle i hans ministerium fjernede nogle helt centrale tal for CO2 udledningen forud for forhandlingerne omkring en ny infrastrukturplan (venligst se mere via dette link), som blev vedtaget i Folketinget i 2021.
Problemet var lidt, som Ingeniøren har afsløret her, at ministeren eller embedsfolk i minsteriet, havde fjernet de tal for CO2 udledning, som ville være der, når anlægsprojekterne i infrastrukturplanen er færdig.
De tal var ikke med, og det var ikke så godt.
Derfor råbte Enhedslisten vagt i gevær, og spillede nu en kæmpe rolle i at få væltet en Socialdemokratisk minister…blå blok var med, og så var den ged ligesom barberet. Hvis ikke Benny Engelbrecht selv smuttede fra posten, så ville der være en mistillidsafstemning til ham i Folketinget…afstemningen kom han i møde, ved at trække sig som minister.
Hvorfor gjorde Enhedslisten det, det kan der være mange gisninger omkring, men jeg tror, at de ville sætte foden ned overfor Statsministeren og regeringen. At der ikke bliver gjort nok for den grønne omstilling, at meget af det, der bliver sagt, det er spil for galleriet.
Bero på en fejl
Et eller andet sted, så må det da være en fejl, det som ministeren eller embedsmændende har lavet sidste år, for uden at jeg selv har læst Infrastrukturplan osv. Så må det et eller andet sted være tydeligt, at der er nogle beregninger, der er smuttet. Umiddelbart kan det tyde på inkompetence, men der er selvfølgelig en hel del, der nok vil spekulere i, om nu Socialdemokratiet gjorde det bevidst.
Hvad der er oppe og ned i denne sag, det kan jeg, og nok heller ikke dig, være helt sikker på. Det kan være, at sagen bliver lukket lige nu, fordi der kommer en ny minister, men det kan også være, at journalister fra forskellige medier graver sig længere ned, og finder mere skidt, kanel og fejl andre steder i centraladministrationen.
Jeg ved det ikke, men hvad jeg ved jer, at jeg kommer ikke selv til at grave i sagen, det er der andre, der må hygge sig med.
Held og lykke til Benny, han har ikke mistet sit job, da han vel stadig er medlem af Folketinget, tænker jeg, men træls at blive væltet som minister. Det virker lidt som om, at Enhedslisten opruster og ikke bare længere truer, men rent faktisk går efter Socialdemokraterne, når de ikke ophører sig ordentligt i Enhedslistens optik.
Spændende, hvad der sker næste gang, og om blå blok hopper med på Enhedslistens vogn igen.
Billedet, der er brugt i teksten er hentet fra Transportministeriets hjemmeside, og billedet er taget af, og hermed krediteret til: Claus Bech.