Hvis der er en ting, som vores familie går op i, så er det fodbold. Alle fire børn går til fodbold, og de to ældste var for nylig trænere på den lokale fodboldskole, mens de andre to var deltagere. Fruen og jeg ser også fodbold, og hun ser faktisk mere end jeg gør. Jeg følger mest AGF, også selvom det går dem rigtigt dårligt lige nu, og de ligger helt i bunden kun med et hold bag ved sig…
Nå men, det var fodbold, og ikke AGF som hold, det her skulle handle om, eller faktisk ikke ret meget fodbold, mere fællesskab i familien, selvom det var til en fodboldkamp…
Hvordan det gik for sig, ja det kan du læse om her, for Yngstesønnen skulle nemlig ud og spille kamp, og så valgte vi alle at ville med ud og se kampen. Vi kørte dog i to biler, for jeg havde noget arbejde, jeg skulle have færdigt lørdag formiddag, og ældstesønnen skulle også lige dømme en U7 kamp på banerne i Søften, så vi kom først til Ellekærskolen, da kampen var gået i gang, og Søften allerede var bagud med 3 – 0…
Fruen, Yngstedatteren og Ældstedatteren var i gang med at huje på Søftens drenge, og de var også lidt sure på dommeren, som de synes ikke var særlig pædagogisk overfor de unge drenge.
Spillet for frem og tilbage på banen, uden ret mange flere mål i første halvleg (drengene skulle nu spille 2 x 25 minutter, i forhold til 2 x 15, som de var vant til, så de havde tunge ben tilsidst), og Søften havde også svært ved at score, selvom de var bagud med 0 – 3 og havde en ekstra spiller på banen.
Anden halvleg var heller ikke meget mere positivt set målmæssigt, får Hasles drenge scorede flere og flere mål og Søften fik kun 1, så jeg tror at kampen enten 8 eller 9 – 1 til Hasle. Det skal dog ikke være så negativt det hele, for spillet på banen var ikke helt skævt set fra Søftens side, selvom Hasle var dem overlegne.
Det var tydeligt at se, at de er blevet bedre til at finde hinanden på banen og ikke kun losse bolden afsted, så der er heldigvis en udvikling at spore.
Ude på sidelinjen hos os andre, var der også fællesskab og se, der var faktisk en hel del forældre med, og som skrevet i indledningen, så var hele familien hjemme fra os med ude og heppe.
Det var ret hyggeligt, at vi alle var afsted sammen, Ældstesønnen troede, at han kunne tørre mig med en fodbold, han tyrede Yngstedatteren næsten ud af målet, og vi gik og smådrillede hinanden, som familier nu gør.
Jeg tror også, at grunden til, at vi alle var sammen var, at jeg dagen efter skulle ud og rejse for første gang i to år, det er to år og en coronakrise siden, at jeg sidst var afsted, så det var rart at lave noget, vi alle kunne være sammen om, uden for hjemmet.
Efter kampen tog de alle på MCD, mens jeg tog ud med de sidste kirkeblade, der skulle uddeles, og hjemme igen sad de stadig og spiste, og jeg kunne få lavet de sidste arbejdsdetaljer klar, inden jeg skulle igang med at pakke kufferten og lave det sidste arbejde.
Det var en god formiddag sammen, alle sammen…jeg håber, at du har haft en god formiddag med dig og dine.