Jeg har lige været ude og slå græs, du ved det der ugentlige ritual om sommeren, hvor græsset skal slåes et par gange om ugen…egentlig er det ældstesønnens job, men han gør det ikke af sig selv, og indimellem bliver jeg træt af at bede ham om det, og så gør jeg det bare…det tager ca. 29 minutter, og så kan jeg høre et afsnit af Genstart i mens (hvis du ikke kender Genstart, så er det DR´s daglige podcast og radioudsendelse, som omhandler en historie, den jeg hørte mens jeg slog græs var følgende – Bidens Iltapparat fra den 12. august), det passer nogenlunde sammen.
Jeg kan godt lide at have noget i ørene, mens jeg laver praktiske ting, enten noget musik eller en podcast (jeg har en meget gammel smag, lytter mest til Depeche Mode, Lars H.U.G., Prince, Michael Jackon, Bob Marley og på det seneste også den etiopiske musiker Mulatu Astatke, men mere om det en anden gang). Jeg har prøvet at lytte til lydbøger, men det går ikke, efter et stykke tid, så vandrer mine tanker et andet sted hen, og der kræves fuld koncentration for mig, hvis jeg skal følge med i en bog.
Nå men tilbage til græsklipperiet, for tiden er haven opdelt i lidt mere end to afdelinger. Normalt står der kun en trampolin (som ungerne næsten ikke bruger mere, men ikke vil af med), men for tiden har vi også en mindre pool stående. Ikke sådan en, som kan købes og pustes op, nej en lidt større end med pumpe og lignende. Så derfor skal jeg over nogle forhindringer, inden græsset kan slåes helt færdigt, det gør dog ikke noget, da haven er normal parcelhus størrelse.
Hverken fruen eller mig er udprægede have mennesker, og det er nok lidt for sjældent at vi får ryddet ud i den urskov som er at finde rundt omkring os, når vi er uden for i haven. Vi er dog vilde med haven, da vi kan være os selv 100%. det er praktisk talt umuligt for nogen at kigge ind, og det har vi det fint med. Der gør også, at der rundt omkring kommer ting op af jorden, som ikke var planen. Ukrudtet har ofte gode kår, men bliver fjernet jævnligt, og i et stykke af haven, der næsten altid har skygge, der har en hel flok svampe forskanset sig.
Jeg har kigget på dem nogle gange, men kun når jeg alligevel er kommet forbi. De har virkelig bredt sig i det skyggefulde område, men jeg har ladet dem gro, for umiddelbart gør de ingen skade. Jeg ved ikke, hvilken type svampe de her, eller om de gør nogen skade, men indtil jeg har undersøgt, hvad det er, så får de lov til at leve på den gamle træstub og under bevoksningen i området.
Det eneste jeg har tænkt lidt over, og i den her situation vil det nok lyde mærkeligt i dine ører, det er, at inden for mejeriverdenen (jeg er uddannet mejerist og mejeritekniker oprindeligt), der bruges der typer af skimmelsvamp til at producere mejeriprodukter som yoghurt og ost. Typer af svampekulturer som er udvundet fra svamp, og bruges i fødevarer. Det lyder umiddelbart grotekst, men det er sandt nok. Det vil jeg prøve at komme ind på i et andet indlæg, måske næste gang jeg stopper op og kigger på de svampe i vores have.