Filmcitater i Filmbyen - domesticmanager.dk

Noget af det sidste, jeg tænkte på mandag aften, inden jeg lukkede øjnene, var, at den 4. januar var det 11 år siden, at jeg begyndte at løbe lidt mere end de fleste. I 2008 havde jeg haft malaria, og jeg var ved at dø af det, men kom heldigvis ud af det, dog med et meget, meget nedsat immunforsvar. Jeg var syg en gang om måneden i det meste af 2008, og i oktober var der en kammerat, der spurgte om jeg ikke skulle være med til at løbe en halvmarahon i maj 2009.

“Løbe 21,2 km, du må være vanvittig, det er der sgu da ingen, der kan…” sagde jeg til kammeraten, men jeg endte alligevel med at melde mig til, for det skulle da prøves.

Da jeg så nåede til den 4. januar, så måtte jeg i gang. Det var koldt, jeg frøs lidt i starten, men jeg kom igennem de første fem kilometer helt fint, og resten er en lang historie, som jeg nok kommer tilbage til på et senere tidspunkt.

Kursus dag 2
På dag 1 fik vi en banko plade udleveret, og flere gange om dagen, begge dage, der skal vi tage stilling til, hvad vi har lært indtil videre, her er pladen:

Kursus banko plade - domesticmanager.dk
En bankoplade, som vi mange gange i løbet af kurset vendte tilbage til

Vi taler om, hvad vi lærer undervejs, og hvad vi tænker vi får med hjem fra kurset. Jeg føler, at kurset er noget anderledes, end hvad jeg er vant til. Vi skal bruge os selv rigtigt meget, og meget foregår uden for huset. I dag skulle vi til Bruuns galleri og lave reportage. Vi fik en time og 15 minutter til at gå derover, observere, skrive noter, retur til Filmbyen og skrive artiklen. Derefter skulle vi læse den op, og så gav hele gruppen feedback. Hvad virker og hvad virker ikke?

En god øvelse, lidt ligesom lektierne vi havde inden vi kom i dag. Vi skulle observere et busstoppested, og se hvad der foregår og efterfølgende beskrive det i meget få sætninger. Min er her, hvis du har lyst til at læse det:

Stoppestedet:
– Bussen nærmer sig, den kommer kørende ned af bakken af Grønhøjvej i Søften. Den lægger an til at stoppe ved busstoppestedet ved Engen, men lige inden chaufføren bremser op og skal åbne døren, lige inden bussen er ved at stoppe helt, så træder chaufføren på speederen igen, og lader bussen fortsætte uden at tage nogle passagerer op. For der var ikke nogen, alle de normale passagerer var blevet hjemme, da gymnasie eleverne er sendt hjem i disse tider.

Vi er også blevet introduceret til flere tekster og billeder, som vi skulle forholde os til, og lave overskrifter til.

Fx har jeg hørt Beatles sangen Eleanor Rigby i dag, men jeg har aldrig lyttet til teksten før. Hvor er den sørgelig. Teksten kan læses her…http://kortlink.dk/eleanorrigby/29ybv.

Det vi skulle bruge teksten til, det var at se hvor meget fortælling der er, på forholdsvis meget lidt plads, og hvad det hele handler om, hvilke billeder vi får, når vi læser teksten.

Jeg havde egentlig ikke lyst til at tage hjem, og jeg var ikke den eneste, der havde det sådan, da vi endelig var færdige tirsdag eftermiddag. Vi kunne alle mærke, at det her kursus var lidt anderledes, end hvad vi var vant til. Ja, nogle ting var fluffy, hvor andet var super guld værd. Det var ret godt, med alle de indlagte benspænd vi skulle igennem. Hvis jeg ikke lærte noget på det kursus, så har det helt sikkert været min egen fejl.

Vi var alle gode til at holde Corona reglerne, mundbind blev brugt konstant, og når vi gik og stod inden for. Vi havde heldigvis også gode oplevelser med at lave reportager ude i byen. Det er vist første gang, at jeg har skulle skrive om en Kvickly forretning i Bruuns galleri.

Det var endnu en god ting ved kurset, vi fik prøvet rigtigt mange ting, som vi ikke var vant til, og vi blev presset lidt længere ud, end hvad vi havde regnet med.

Hjemme igen fik jeg et stort knus fra Yngstemanden, han syntes godt nok, at jeg havde været væk længe. De andre havde skullet passe ham denne tirsdag, og hjælpe ham med hans skolearbejde, mens jeg var væk. Vi fik talt lidt om dagens gang og hvordan det var gået, inden jeg liiiiige havde fire telefonopkald omkring frivilligt arbejde.

Det er ikke altid nemt at være med i alverdens foreningsarbejde i lokalområdet, men jeg nyder det nu, også at være blevet formand for menighedsrådet, det er spændende arbejde, selvom det ikke er rart at skulle lukke så meget ned i disse covid-19 tider, som vi alle gerne snart ser at virussen forsvinder.

Det meste bliver aflyst, eller også finder vi ud af at holde online møder, og får det meste til at lykkedes alligevel. Det var rart at se andre på kurset, men jeg kan også mærke, at med endnu en nedlukning, så begynder det også at blive svært ind i mellem at sætte nye ting i gang, når vi ikke ved, hvor lang horisonten er for at kunne mødes og lave aktiviteter igen.

Reflection pool i Filmbyen - domesticmanager.dk
Jeg stopper altid op og reflekterer over lidt af hvert, når jeg står her foran det lille bassin og skiltet…lidt som når jeg har stået foran “The Reflection pool” på the Mall i Washington DC. Foto: AGR.

Skriv et svar

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.