Ferie er lig med læsning, og for første gang i meget lang tid, der har jeg læst en bog på 300 sider på en dag.
Ikke at jeg kun har brugt dagen på at læse, men familien og jeg har ikke lavet ret meget andet i dag end at slappe af, bade, spise, bade, spise, spille kort, læse og slappe af.
Den startede selvfølgelig med, at jeg vågnede tidligt, og begyndte at læse da resten af familien sov i det mobilhome vi bor i, mens vi er her i Bretagne.
Bogen er en kriminalroman, som er skrevet af Michael Connelly. Han har skrevet mange krimier om politimanden Harry Bosch.
Jeg har ikke læst nogle af dem før, men jeg sluger TV-serien råt, når der hvert år kommer en ny sæson på HBO Nordic.
Indtil videre er der ??? Sæsoner, og jeg har set dem alle, og nogle af dem flere gange.
TV-serien er voldsomt godt skruet sammen, hvor Harry Bosch skildres i arbejdslivet som betjent i Hollywood i LA, og hans private liv, som til tider er meget hektisk.
Tilbage til bogen, Nattens Konger. I lige præcis denne bog fra 2003, der er Harry Bosch gået på pension efter 25 år som politibetjent, og de fleste år i kriminalafdelingen. Han lever fint af sin pension, men falder tilfældigt over en gammel mordsag, som aldrig blev opklaret.
Harry bliver nysgerrig, og begynder at undersøge sagen, og selvom der bliver lagt mange genstridigheder i vejen for ham, så holder han fast, og det lykkedes ham at løse sagen, ikke helt alene, men med hjælp fra tidligere kolleger fra politiet, og fra FBI.
Hvorfor mordet på den tidligere kvindelige FBI agent blev begået, og hvad sagen måske har med 2 millioner dollars, der blev stjålet fra en filmoptagelser, ja det er der ikke mange før Bosch, der har kunnet finde en forbindelse mellem.
Bosch finder den, selvom han bliver truet flere gange undervejs, og samtidigt sker der nyt i forholdet mellem ekskonen, der nu bor i Las Vegas.
Nyt som overrumpler ham, men som hvis du har set serien, ikke selv bliver overrasket over.
Jeg så selvfølgelig skuespilleren fra TV-serien, mens jeg læste bogen, og jeg burde reelt have startet med den første bog. Den havde jeg bare ikke, så det blev midt i serien.
God det var den helt sikker, og både TV-serie og film rammer noget i mig, som gør at jeg må læse andre af romanerne så snart det er muligt.
Jeg giver ikke stjerner eller andet til det jeg anmelder, men jeg kan helt sikkert anbefale Nattens Konger som roman. Den er 300 sider lang og 17 år gammel, så du kan garanteret låne den på biblioteket eller finde den billigt hos en antikvar eller genbrugsbiks.