I vores familie, der har vi aldrig været gode til at rejse uden hinanden. Siden Eva og jeg fik børn, der har vi faktisk kun været afsted to gange udenlands uden ungerne. I 2007 i London for at høre Prince og i 2019 på kærestetur til Rom.
Fruen derhjemme har også kun rejst en gang med den ældste datter, hvor vi andre ikke var med, der var de i London med en veninde til fruen og hendes ældste datter.
Derfor er det også lidt underligt, at det på denne tur kun er den yngste datter og mig, der skal afsted. Vi tager tre dage til Paris og laver et stop i Amsterdam på hjemvejen.
Møgvejr og våde tæer
Vi ville rigtigt gerne være så tidligt i Paris som overhovedet muligt, og det betyder derfor også, at vi skulle vildt tidligt op, for at kunne nå det tidlige morgenfly.
Klokken 04 ringede vækkeuret, og så var det bare med at få tøj på og komme afsted. Det regnede meget og blæste endnu mere hele vejen til Billund, så det var godt, at vi var i god tid, og at der næsten ingen trafik var på vejen til lufthavnen.
Vi valgte bevidst ikke at spise noget hjemmefra, da Billund Lufthavn har en ganske fremragende lounge, som jeg af erfaring ved altid byder på noget lækkert, lige meget hvilket tidspunkt på dagen, som du besøger loungen på.
Yngste datteren valgte at tage en lur på vejen til lufthavnen, og hun vågnede først, da jeg holdt ind til siden ved terminalen. Vi aftalte, at hun tog bagagen og håndbagagen med ind i terminalen, mens jeg parkerede bilen langt pokker i vold på parkeringspladsen, og måtte gå tilbage til terminalen i afsindigt dårligt vejr.
Men pyt, datteren stod forventningsfuldt i terminalen og ventede på mig, så vi kunne komme afsted sammen.
Lufthavnen
Lufthavnsprocedurer ligner hinanden, ankomst -> indtjekning -> sikkerhedskontrol -> toldfrit område -> ventetid -> ventetid ved gate -> ombordstigning -> afgang…
Det var ret tydeligt for mig, at det er et stykke tid siden, at jeg har fløjet fra Billund, jeg havde ikke prøvet før, at hele indtjekningsprocessen skulle klares helt alene. Intet problem dog, det var rimeligt simpelt, da vi havde ordnet papirarbejdet hjemmefra, og boardingkortet lå klar på telefonen.
Kufferten kom med, og vi huskede at tage bagagetaggen af, hvis nu der skulle ske noget undervejs, og at vi skal undvære kufferten.
Sikkerhedskontrollen gik også som en leg, dog skulle jeg kontrolleres for kemikalier, men det var der ikke noget af, så vi strøg hurtigt igennem.
Igennem toldfriområdet kom vi også, det første vi nåede var et sted, hvor der var prøvesmagning på Rom, og så klokken 05:45 om morgenen, men det smagte nu meget godt…
Ellers var det op i King Amlet Loungen. Den var også lavet om, men til det bedre, og der var ikke ret mange mennesker på det her tidspunkt om morgenen. Det var helt rart med den ro, der er i en lounge, i forhold til at opholde sig i afgangsterminalen. Der er helt stille. Kun lidt klirren med bestik og tallerkner, når de rejsende tager noget at spise, eller når personalet rydder op.
Stor ros fra os begge, og selvom morgenmadsudvalget ikke er kæmpestort, så er der stadig nok til at blive godt mæt. Frugt og brød, te, kaffe og varm kakao, intet at klage over herfra.
Det skal lige tilføjes, at vi bruger loungen, fordi jeg har et Priority Pass, som giver mig gratis adgang til forskellige lounges rundt i verden. Jeg mener også, at du kan betale for at komme ind, men det er helt klart det værd. For roen og maden, for ellers kan du hurtigt købe dig fattig i en lufthavn.
Afgang
Det gode ved Billund lufthavn er også, at der aldrig er langt til noget. Jeg er ikke helt sikker på, hvor mange forskellige gates der er, men det tager ikke mere end fem minutter fra loungen og hen til hvor flyveren skal afsted fra.
Det samme gjaldt for os denne lørdag morgen. Vi gik fra loungen 06:40, og skulle flyve 07:15, og vi kom til gate 5 i rigtig god tid. Der var heldigvis ingen kø, og vi kunne finde et bord og sidde og tale sammen ved indtil vi skulle boarde flyveren.
Vi havde pladser næsten bagerst i flyveren, det var en ret lille flyvemaskine, en mellemgang og to sæder på hver side og 20 rækker i alt. Maskinen var heller ikke helt fuld, ca. 75% af sæderne var fyldt op, og det endte faktisk med, at vi kom lidt før afsted end planlagt.
Det blæste dog en hel pelikan, da vi skulle afsted, så da det kom til take-off, så blæste den vilde vind os fra side til side, dog uden at det blev ubehageligt. Datteren havde det fint nok med det, det var mest spændende at skulle ud og flyve igen for hende.
Hun valgte dog hurtigt at lægge sig til at sove igen, for med en lang dag foran os i Paris, så får hun brug for alle sine kræfter.
Jeg valgte at kigge ud af vinduet og nye den snarlige solopgang, som begyndte med at himlen i horisonten var farvet helt rød.
