Nu er jeg den første til at indrømme, at jeg ikke er en ørn til de håndværksmæssige ting i hjemmet. Det tager mig lang tid for selv de mindste ting, der skal laves. Tag for eksempel vores nye køkken, det blev sat op i marts, men vi er ikke helt blevet færdige med det her seks måneder efter. Nogle håndværkere har været forbi, men der er stadig en hel del, der mangler, at blive gjort.
Nu har jeg heldigvis fået lavet aftale med maleren, så han endelig kommer, for fruen i huset er også ved at miste tålmodigheden, men det er jeg nu også.
Så var der også lige det med den sidste del af gulvet, der manglede at blive lagt, det havde jeg heller ikke fået gjort.
Hvorfor ikke…
Ja hvorfor ikke tænker du måske, men det kan være fordi, at jeg ikke var sikker på, at jeg ville få det lagt korrekt. En virkelig dårlig undskyldning, da jeg havde lagt resten af gulvet i alrummet, og på det tilstødende børneværelse.
Jeg havde bare ikke fået taget mig sammen til det…
Jeg havde så lovet fruen, at gulvet skulle lægges i efterårsferien, mens de fleste af børnene alligevel var på fodboldskole eller på ferie hos mormor og morfar.
Fik jeg det gjort, nej, jeg gik i gang med at rydde op i kælderen i stedet, da jeg lige skulle have en undskyldning for at finde det nødvendige værktøj frem…
Nå, men fredag i efterårsferien skulle så være dagen, og jeg fik den da også trukket til klokken 11 inden jeg kom i gang, da jeg ikke ville vække de sovende teenagere i huset.
Regnvejret truede
Jeg kunne ikke så godt stå og save indenfor, det ville støve for meget, så ud på terrassen med arbejdsbord og værktøj, mens resten blev indenfor.
Problemet med det eksisterende guld er, at det er lagt omvendt i forhold til, at skulle “klikke” nyt gulv på det eksisterende. Det havde jeg ikke lige tænkt på, da jeg lagde gulvet i Alrummet, for på det tidspunktet var køkkenet meget anderledes indrettet, derfor skulle det nye gulv i køkkenet ligges modsat.
Ikke noget problem, det kan skjules med en skinne, som jeg allerede havde købt.
Jeg kom også fint igang, og jeg var også så heldig, at der ikke skulle skæres meget til, for at få gulvet til at passe ind ved soklen på køkkenet. Slag i slag gik det fremad, dog med pauser, da den ene byge efterfulgte den anden, og jeg var derfor nødsaget til at holde pauser, så jeg ikke blev drivvåd, når gulvet skulle skæres til.
Jeg blev også færdig inden fruen kom hjem. Kun med gulvet, ikke med den skinne, der skal ligge mellem det nye og gamle gulv, den venter jeg med, indtil jeg også har fået indkøbt de rigtige sandlister, og dem tør jeg ikke købe selv, uden at fruen er med til at sige ja.
Jeg kan jo godt
For de fleste, der er at ligge et gulv ingenting, men for mig er det en stor ting. Jeg skriv i indledningen, at det håndværksmæssige ikke ligger til mig, men jeg prøver mig alligevel frem, for det lærer jeg også noget af.
Jeg lærer også selvtillid, at jeg godt kan, selvom jeg ikke selv er meget for at tro på det, men det lykkedes alligevel.
Jeg er sikker på, at en tømrer ikke vil være stolt af resultatet, men det er jeg ligeglad med, jeg har selv lavet det.
Nu bliver problemet så bare finishen…at få sandlister og alt det andet til at spille sammen, så det også kommer til at se pænt ud.
Forresten, så kom jeg til at lave et hak i en af køkkenskufferne, men som fruen endte med at sige…
“Det er du alligevel den eneste, der kan se, vær nu bare stolt af dig selv og at du fik det færdigt…”
Det færdige gulv i køkkenet…
